Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kompetencecenter Engskolen

Kompetencecenter Engskolen

Engskolen fungerer som et af Københavns kompetencecentre på 0-18 års området, som tilbyder råd og vejledning til lærere og pædagoger.

Målgruppe

Engskolen er en specialskole for elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder – en betegnelse, som dækker over, at eleverne på mange områder ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at leve op til de forventninger og krav, der almindeligvis stilles til elever i folkeskolen.

Eleverne på Engskolen har komplekse og mangeartede udfordringer, og kendetegnes blandt andet ved, at de er fagligt svage i flere fag, at indlæring forløber langsomt, en manglende evne til at klare nye situationer, udfordringer ved at overføre viden fra én kontekst til en anden samt i forhold til at tænke abstrakt.

En gruppe af Engskolens elever er særligt udfordret, da de – udover de ovennævnte vanskeligheder – også er diagnosticeret med ADHD, autisme, Asperger eller har socio-emotionelle udfordringer.

Vi kommer ud til jer

Børn med indlæringsvanskeligheder oplever tit at blive ekskluderet fra fællesskabet både fagligt og socialt.

Det kan være en udfordring for lærere og pædagoger at skabe de optimale betingelser i klasselokalet og i frikvartererne for inklusion af denne gruppe af børn. Vi har erfaret, at det af og til er mindre forandringer og nye tiltag eller tilgange, som kan gøre en positiv forskel for barnet.

Vi kommer derfor gerne ud til jer, hvis I ønsker sparring og rådgivning i forhold til indsatsen over for børn og unge, som fx er fagligt svage i flere fag eller som kæmper med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Vi har mange års erfaring og viden om arbejdet med at håndtere og tilrettelægge undervisning for elever med særlige behov. Derudover har vi også stor erfaring inden for de familiære problematikker, der ofte følger med i forhold til disse børns udfordringer, samt i arbejdet med børn, der ekskluderes af fællesskaber grundet en særlig opførsel.

Vores rådgivning tager sit udgangspunkt i udvalgte situationer og vi forsøger herigennem at kaste lys over metoder og tilgange, samt skabe nye forståelsesrammer og nye handlemuligheder, der kan bruges i praksis. Dét både i forhold til det enkelte barn, men også værktøjer, der er rettet mod barnet i fællesskabet.

Vi tilbyder:

• Telefonisk assistance

• Rådgivende og vejledende samtaler

• Sparring til lærere, pædagoger og teams

• Sparring ift. elever i skole-flex og BUF-flex ordninger

• Observation af udvalgte situationer med efterfølgende pædagogisk sparring og refleksion

• Deltagelse i netværksmøder

• Eventuelle andre, individuelt tilpassede forløb

Kontakt:

I er meget velkomne til at kontakte Engskolens Skoleleder Lonnie Skytte Bechmann for yderligere information og opstart af forløb.